Nordisk Adventure Challenge Silkeborg:
Efter et hæsblæsende EM i 2021 puster arrangørerne i år ud og nøjes med at lave en Fighter og en Challenge/U21 distance.
Til gengæld vil der blive kredset om detaljerne og vi har sat to erfarne banelæggere og adventureracere på opgaven med at planlægge den fedeste rute til jer. Det bliver intet mindre end ”Skide skægt” og en kæmpe naturoplevelse, udtaler de. Silkeborg orienteringsklub står for 18. år i træk som arrangør, og giver garanti for endnu et løb i verdensklasse.
Løbet er igen i år en del af Outdor festivallen i Silkeborg og byen summer derfor af glade outdoor mennesker og events. Deltagerne vil starte og slutte omkring midtbyen, hvor der er fest, farver og tilskuere, men både Challenge og Fighter vil også komme på længere stræk ud i skovene omkring byen.
Vi har Danmarks fedeste Adventure race natur, hvis vi skal sige det selv og den har vi tænkt at udnytte til fulde. Deltagerne vil få at føle at vi er placeret midt i Søhøjlandet i kraft af vandaktiviteter både på og i vandet. Alt i alt et løb proppet med alt godt fra Adventurerace posen.
Løbet er støttet af både Silkeborg kommune og vores fantastiske sponsor Nordisk, hvilket giver os rigtig gode muligheder for at designe et løb med smæk på og fede præmier.
Løbet danner igen i år ramme for Forsvarets årlige mesterskab i Adventurerace, og de ansatte fra forsvaret vil dyste side om side med de øvrige deltagere, men samtidig have deres egen rangering.
DARU Licens:
Personlig licens: Alle der deltager på Master eller Challenge i et DARU CUP race have en personlig licens.
Licensen gælder for et år ad gangen og gælder til alle DARU CUP races. dvs. har du først erhvervet dig en licens har du den til resten af sæsonen.
Du vil automatisk blive tildelt en licens ved tilmelding.
Licensen går til at udvikle sporten - Se DARU´s vision.
Download: DARU vision
Løbsgebyr:
Tilmelding lukker 20. august 2022
Standardregler:
U21
For at konkurrere i DARU U21, skal man være fyldt 15 år på løbsdagen og må højest fylde 21 år i løbet af Cup året.
Hvis du er under 15 år, men både du og din forældre/værge føler du er egnet, kan der søges dispensation hos den enkelte løbsarrangør.
Er du under 18 år kræver det tilladelse fra forældre, for deltagelse. Denne tilladelse medbringes og afleveres til løbsansvarlig inden starten. Deltager man som efterskolehold, kan man stadig deltage med skriftlig tilladelse fra en lærer eller skoleleder.