Licens og holdnummer

DARU LICENS

Alle deltagere i Master og Challenge rækkerne i DARU Cup løbene skal fra 2014 have en DARU licens. Licensen dækker medlemskab af DARU og muliggør unionens arbejde med at udbrede kendskabet til og sammenholdet inden for sporten.

Der findes flere typer af licenser, der af praktiske årsager har forskellige udløbsdatoer. Licensen er personlig og knyttet til den enkeltes email.

Personlig licens: (125kr) Personligt medlemskab af Dansk Adventure Race Union. Løber fra 1/1 til 31/12. Du vil derfor blive opkrævet et nyt gebyr første gang du tilmelder dig et DARU Cup løb i hver sæson. Prisen er den samme uanset hvornår på året licensen tegnes og uanset antal løb medlemmet deltager i. Licensen regnes som ibrugtaget ved oprettelse og refunderes ikke.

Foreningslicens: (50kr) Personligt medlemskab af Dansk Adventure Race Union for medlemmer af adventureraceforeninger i Danmark. Denne licens er gyldig fra 1/6 til 31/5. En foreningsrepræsentant i hver forening er ansvarlig for at opdatere deltagerlisterne inden 1. juni, hvor en faktura genereres. Er du medlem af en forening, men har ikke licens fra 2014, skal du bede din foreningsrepræsentant oprette dig i systemet inden du tilmelder dig dit første løb i 2015. Licensen opkræves samlet af foreningen efter 1/6.

U21-licens: (25kr) Personlig licens for unge under 21 år. Betales ved tilmelding af efterskoler og ungdomshold og løber fra 1/1 til 31/12. Kontakt tilmelding@ar-union.dk for instruktion om tilmelding. Alle licensholdere skal så vidt muligt oprettes med særskilte emailadresser.

 

HOLDNUMMER

Holdnummeret (som ikke må forveksles med den personlige licens) oprettes ved tilmelding til første DARU Cup løb. Hvis man allerede har et holdnummer fra tidligere år, kan man genbruge dette. HUSK AT LOGGE IND for at få adgang til dine hold.

Flere hold er kommet til at oprette sig flere gange, hvilket forvirrer resultatet i DARU cuppen. Hvis du oplever at dit hold findes flere gange på listen, når du logger ind, bedes du kontakte tilmelding@ar-union.dk så vi kan få ryddet op i dem og undgå forvirring.